Newsletter
Menupunkter
 
 
AffaldVarme i Århus

AffaldVarme Aarhus – nyt kontrolrum har overblik og plads


AffaldVarme Aarhus bruger Black Box A/S i deres kontrolrum
285.000 af Aarhus Kommunes over 300.000 indbyggere, bliver i dag forsynet med fjernvarme. Til daglig er det VarmeTransmission, en afdeling i AffaldVarme Aarhus, der har ansvaret for anlæg, drift og vedligeholdelse af det overordnede fjernvarmesystem med tilhørende kedelanlæg, varmeveksleranlæg, pumpeanlæg mv.


Kontrolrummet sikrer, at kunderne får varme

I kontrolrummet har vi døgnovervågning af alle plc’ere på anlæggene. Fra kontrolrummet kan vi følge driften og behandle alarmer straks. Hvis alarmerne ikke kan behandles fra kontrolrummet, har vi et antal vagter, der kan løse de forskellige opgaver på vores anlæg, så kunderne fortsat kan få varme, siger maskinmester John Helligsø, VarmeTransmission.


Det fulde overblik på et sted

Kontrolrum med skærmvæg fra Black Box A/S hos AffaldVarme Aarhus- I forbindelse med vores nye kontorbyggeri skulle vi etablere et nyt kontrolrum, gerne med en skærmvæg, der ikke optager så meget plads, og kan vise billeder fra vores SRO-anlæg og andre programmer på vores netværk. Den løsning ville nemlig fylde mindre og støje mindre end projektorer og bagprojektionsskærme. NEC viste sig at være et godt bud bl.a. fordi skærmene har ganske smalle rammer. Derefter tog vi kontakt til Black Box som vi kendte i forvejen. De præsenterede os for en samlet og gennemtænkt løsning – og så var valget ikke svært, siger John Helligsø.


Black Box løsningen gør hverdagen nemmere

Løsningen handler både om den rigtige skærmvæg og om at få det bedst mulige arbejdsmiljø i kontrolrummet. Derfor er alle styrings PC’er placeret i et kølet teknikrum, så operatørerne sidder i et helt støjfrit miljø.
Løsningen indeholder også en multimedia video-matrix, som dynamisk fordeler data fra de mange kilder til skærmvæggen og operatørskærmene.

Løsningen betyder, at vi er i stand til at vise overvågningsbilleder på vores storskærm, så flere operatører deles om de samme informationer hele tiden. Skærmene erstatter en statisk mosaiktavle, og vi har fået et dynamisk værktøj i stedet, siger John Helligsø.

Kontakt:


VarmeTransmission
John Helligsø
johe@aarhus.dk
Black Box A/S

sales.dk@blackbox.com




Få denne referencehistorie som PDF-fil ved at klikke her