Newsletter
Tilbage > Information > Dokumenter og litteratur > Reference installationer > Rigshospitalets børneafdeling
Menupunkter
 
Rigshospitalets børneafdeling

Fleksibilitet og driftsikkerhed på Rigshospitalets børneafdeling


Ønsket var at kunne overvåge patienter fra flere lokationer - altså få videosignalerne der hvor du ønsker, uanset hvor mange steder det drejer sig om.

Måske kender du Rigshospitalet. Det er blandt andet her patienter med behov for højt specialiseret behandling kommer til. At forestille sig hvad det kræver at gennemføre deover 47.000 operationer om året, de ca. 390.000 ambulante besøg og meget andet, er straks sværere. Et er dog sikkert: det stiller store krav til både mennesker og udstyr døgnet rundt.



Et ønske opstår i afdelingen.

Blandt andet i børneafdelingen har man konstant overvågning af nogle af patienterne. På skærme, centralt placeret, kan læger og sygeplejersker overvåge EKG og patienternes tilstand i øvrigt. Personalet havde det ønske at kunne overvåge patienterne fra flere lokationer og dermed få større bevægelighed. Det vil samtidigt betyde, at det personale, som har overvågningen, kan løse flere opgaver under vagten.




Strenge krav

Der er forskellige krav til elektronikken på stedet afhængigt af, hvor kritisk det er - men et fælles træk er, at det skal fungere 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Medicotekniker Ole Olsen er en af dem, som sikrer, at udstyret på Rigshospitalet virker. Han er også med, når nye idéer og ønsker skal omformes til virkelighed. Black Box har været leverandør til Rigshospitalet gennem flere år. "Vi ved, at de også kan det med videosignaler, så det var naturligt at spørge her", siger Ole Olsen.

Den fleksible løsning

Data fra alle patienter som overvåges på afdelingen, opsamles af én enkelt PC. Med en Extenderløsning distribueres videosignalet nu ud til tre steder og i alt 6 skærme.

Det opfylder det ønske, at personalet ikke skal sidde ét bestemt sted og holde øje med skærmene - nu kan man være forskellige steder og klare andre pligter, mens man overvåger. Den valgte løsning giver mulighed for at kunne se videosignalet, hvor som helst der er behov for det, og så mange steder, man ønsker.

Installation og drift

Installation og ibrugtagning gik ganske problemfrit. "Jeg brugte hot-line en enkelt gang, da det hele var installeret. Det gik hurtigt med at få tingene klaret, og det kører upåklageligt", siger Ole Olsen og fortsætter: "Jeg kan godt lide den måde, Black Box løser opgaverne på".


Hent denne referencehistorie som PDF-fil ved at klikke her.